April 2007 – Juni 2007

Før afrejsen:

Vi begyndte så småt at forberede pigerne på at vi skulle flytte et par uger før det skete. De forstod jo selvfølgelig ikke så meget af det hele, men jeg er sikker på de alligevel forstod lidt.

Så længe mor og far skulle med, så var de ligeglade.

De hjalp lidt til med at pakke ned i et par kasser og de fik virkelig proppet kasserne til randen med noget af deres legetøj og det havde de meget sjov med i et godt stykke tid.

Vi tog på hotel med pigerne søndag den 15 april og var der fra søndag til fredag hvor vi  så skulle rejse, så  kunne flyttemændende komme til at pakke vores ting ned i ro og mag. Det tog dem 3 dage at pakke vores "hus" ned og imens underholdte jeg pigerne på hotellet hvor vi bla. tog ud og udforskede området lidt.

Jacob tog ud i huset hver dag så han kunne få styr på en masse ting derude og fik sammen med flyttemændende styr på hvad vi kunne få fløjet hjem hurtigt og hvad der skulle fragtes med skib.

Det var hårdt men ok at bo på hotellet. Der var ikke meget plads, men det kompenserede vi med at komme lidt ud og løbe på gangene og gå nogle ture. Pigerne syntes det var vældig spændende det hele og virkede slet ikke til at savne deres legetøj eller huset. De vidste vi skulle flytte og at tingene skulle med for vi snakkede jævnligt om det, men de kunne selvfølgelig ikke forholde sig til den lange rejse der ventede forude.

Da huset var tømt, tog vi pigerne med hen for at vise dem det tomme hus som havde været deres hjem siden de blev født. Igen forberedte vi dem på hvad de skulle ske og de lyttede opmærksomt til os og snakkede med på det. Vi var forberedte på deres eventuelle reaktion. Intet skete... istedet syntes de det var vildt sjovt at løbe rundt i de store tomme rum og råbe op så det gav ekko i væggene og pege rundt omkring på de steder deres ting og vores ting havde stået.

Julianna sluttede af med at kysse væggene, dørene og køleskabet farvel... vældig rørernde!

Vi fik sagt endeligt farvel til venner og naboer, hvilket jo var en lidt trist fornøjelse.

Hjemkomsten:

Fredag den 20 april 2007 fløj vi fra Newark. Turen gik simpelhen så godt hele vejen hjem og pigerne var fulde at forventning og glædede sig til at skulle flyve. Vi havde utrolig meget oppakning med da vi kom til lufthavnen, men heldigvis fik vi god hjælp af et par af Jacobs kolleger til at slæbe og tjekke det ind.

Da pigerne endnu er små og fordi vi har 3, så skulle de sidde i hver deres autostol der var fastspændt på et flysæde.og dem havde vi selv medbragt, men det var også af andre praktiske grunde at vi havde dem med.  Jacob sad mellem 2 piger og jeg sad overfor ved vinduet med en pige. Vi lettede ca. kl 18.00 og de faldt rimelig hurtigt i søvn efter vi havde fløjet lidt. De sov indtil vi var tæt på at lande i DK tidlig morgen, men sen nat for os pga. tidsforskellen. Tidsforskellen er på 6 timer og turen tog 8 timer ca. så da vi skulle lande var kl. ca 02.00 om natten for os. Så 4 timers søvn blev det til for pigerne og for os selv lidt mindre!

Pigerne var noget fortumlede da vi endelig kom til DK. De var forståligt nok vildt trætte, men det gik fint alligevel. Vi blev mødt af nogle familiemedlemmer som hjalp os med slæbe al vores happengut og pakke i biler. Det var altså utrolig dejligt endelig at være kommet så langt selvom vi vidste at vi stadig havde mange udfordringer i vente!

Vi kørte i 2 biler fra Kastrup Lufthavn til Svendborg hvor vi nede hos Jacobs mor, lige fik slappet lidt af inden vi kørte videre hjem med sovende børn bagi bilen til vores lille hus i Sødinge.

Det var meget underligt men også rigtig dejligt endelig at være helt hjemme. Vi var meget lettede da vi trådte ind af døren, så langt - så godt!

Alle vores møbler befandt jo sig i et skib på vej til DK og derfor havde vi ingen møbler eller andet til at fylde huset ud med. Vi havde vores kufferter og pigernes rejsesenge og  autostole  men det var det! Heldigvis havde vi kunnet låne os frem til det allermest nødvendige af vores familie og venner så der i huset allerede stod en seng, spisebord og stole. et par lamper, en sofa og et sofabord og så lidt service så vi kunne lave mad..

De første dage hjemme var pigerne selvfølgelig noget rundt på gulvet af al den postyr men også af tidsforskellen. Det var ikke nemt at få dem til at sove selvom de var enormt trætte og når de så sov, så vågnede de efter nogle timer og troede de skulle op og lege...! Det tog vel omkring 3 ugers tid før de var helt inde i den danske rytme og havde vænnet sig så meget til det nye sted at de var sig selv igen. Men soverytmen om natten var normal igen efter nogle dage heldigvis.Victoria og Isabella tog det pænest, hvorimod Julianna reagerede med at være enormt morsyg og pylret i et stykke tid. Et par af dem fik også i starten et par dage med høj feber hvor de var var nogle slaskeklude og sov meget, men det gik over efter en lille uges tid, sikkert en reaktion ovenpå al det stress. Det hele hjalp noget på alles humør da vi endelig fik nogle af vores ting efter halvanden uges tid hjemme som var blevet fløjet hertil.

Det var kun meget få ting vi kunne få fløjet hjem så hurtigt og derfor havde vi primært valgt pigernes legetøj deres  tøj, senge, stole og lidt andet løst. Pigerne var meget glade for at se nogle af deres kære ting igen og det gjorde deres værelse meget mere hjemmeligt og hyggeligt.end det var før.

Vi skulle jo starte op fra bunden med mange ting da vi kom hjem. Jacob havde taget en uges ferie lige fra vi kom hjem. så vi kunne få gjort en del der. Vi fik hurtigt købt bil, internet, telefon, fjernsyn og vi fik meldt os ind i folkeregisteret. Mange  små og store ting har vi løbende fået ordnet og der har været rigtig meget.og stadig er.

Vores hus er alt for lille til os  og derfor er det til salg. Vi er nød til at begrænse os gevaldigt med hvad vi har her. Alle vores ting er i øjeblikket opmaksineret og det var meningen det skulle forblive det indtil vi flytter ud i vores nye hus til september, men vi arbejder på at få det bragt hertil og så begynde at sortere tingene. Det er nemlig ret lang tid at bo her indtil vi flytter uden at have nogen af vores egne ting og vi har ting som vi mangler meget også. Selvom det er hårdt med den trange plads og de ofringer vi må tage os den forbindelse, så skal det nok gå alligevel.

Vi har for længst fået os en god rytme her selvom det er en hård og travl tid i øjeblikket. Der er stadig mange ting der skal gøres men vii tager en dag af gangen og får da også mere og mere styr på det efterhånden,

Det er dejligt at være hjemme og igen at kunne være med i familie og vennelivet.

Der er stadig meget at vænne sig til her, men det er jo kun en udfordring. Dog er det svært at vænne sig til vejrforholdene herhjemme med al den regn, håber sandelig det snart vender.så vi kan være noget mere ude og omkring.

Pigerne er faldet rigtig godt til nu og vi har også fået os en god dagligdag hvor vi ofte kører ud og hygger os.et sted, løber ærinder, besøger nogen eller vi bare daser rundt herhjemme. Også her er der en del at vænne sig til da meget her i landet fungerer anderledes end i USA og vi har børn med tilbage som skal flettes ind i det hele, hvilket jo er nyt for os, men det kommer også stille og roligt hen ad vejen,

Vi har en dejlig stor have som vi bruger flittigt når vejret tillader det,  pigerne elsker den og alle dens gode gemmesteder så de tit ikke til at drive ind igen..

Pigerne savner ikke USA og  snakker ikke om det, men de genkender mange ting fra billederne vi viser dem og husker navne på nogen af dem de var tætte på derover. De er bare rigtig glade for at være her og nyder den opmærksomhed de får fra deres familie og venner.

Deres sprog er også eksploderet siden vi kom hjem og de snakker dagen lang i munden på hinanden.

Pigerne har så megen glæde af hinanden nu at der virkelig er gode stunder til mig hvor jeg så kan få ordnet nogle af de daglige sysler. Der er stadig en del drillerier og konflikter blandt dem som også har fået en anden karakter, men i det store hele enedes de rigtig godt og er meget glade og omsorgsfulde overfor hinanden.

De er blevet meget selvhjulpne til mors og fars store jubel og hvis der er noget den ene ikke helt kan finde ud af, hjælper en søster hende tit videre. De er meget forskellige og har forskellige behov, men de supplerer hinanden så godt alligevel. På mange punkter er de ret ens fx. vil de stort set have de samme ting, det samme tøj på osv. Men det fungerer godt hvis de har ens ting bare i forskellige farver eller form. Hvis der er noget der er ens, så har de hver deres symbol (sol, måne, stjerne) påsat så de kan finde nøjagtig deres egen ting og det fungerer upåklageligt.

De vil helt sikkert senere hen prøve at skille sig mere ud fra hinanden, men i øjeblikket er de altså inde i ”vil det samme og have det samme” dillen.

De stortrives og udvikler sig i rivende fart og det er som forældre svært at følge helt med. Jeg synes bare at mine små piger bliver så store så store og behøver mig mindre og mindre....snøft... men det er jo også dejligt samtidigt!

Jeg skal gå hjemme og passe pigerne indtil november – december i år hvorefter jeg gerne skulle i arbejde igen. og pigerne skal starte i børnehave... Vildt!  Det  vil så til den tid være 3 år  jeg har gået hjemme ved mine børn og sikke en oplevelse det  har været på godt og ondt.

Selvom det har været en helt utrolig fantastisk ære at jeg har kunnet gå hjemme og passe mine børn så længe, så glæder jeg mig altså også rigtig meget til at starte på arbejdsmarkedet igen og være lidt mere end bare Mor.

Vi glæder os til at få bygget vores nye tilværelse op herhjemme og til alt er faldet helt på plads.